Charlotte laver dansksproget pop med nerve. Inderst i hendes musikalske DNA findes kunstnere som The Beatles, Gasolin, C.V. Jørgensen og Fleetwood Mac. Sangteksterne har temaer så som forbundethed, ensomhed og længsel; og kredser især om at bryde følelsen af håbløshed ved at gribe mulighederne og række ud till sin næste.
Foruden nye unplugged arrangementer af Charlottes sange, vil man til koncerten kunne høre Charlotte fortælle om historierne bag sangene, om sin kamp for at lære at sige ja til sig selv, og om sin mangeårige personlige rejse frem mod at springe ud som pladedebutant med egne sange.
Charlotte Skadhauge er et eksempel på, at man godt kan udleve sine drømme og sin kreativitet, selvom man nærmer sig de tres, og vejen dertil ikke altid har været lige nem. I sine unge år var Charlotte aktiv på den Aarhusianske rockscene som forsanger i bandet Beauty and the Beat og som korsanger med bl.a. Anne Linnet, Lars H.U.G., Gnags, Niels Hausgaard og Johnny Madsen. Her tre årtier senere vender Charlotte tillbage til musikscenen, nu også som stærk sangskriver.
Line- up
Charlotte Skadhauge, sang og sangskrivning
Søren Bigum, guitar
Christian Vuust, saxofon, klarinet og keyboard
I efteråret er der planlagt følgende koncerter:
Søndag d. 6. juli kl. 16:00 – Mikkel Ploug Solo
Søndag d. 3. august 16:00 – Jan Harbeck – Eske Nørlykke
Søndag d. 7. september 16:00 – Cecilie Strange
Søndag d. 5. oktober kl. 16:00 – Charlotte Skadhauge
Søndag d. 2. november kl. 16:00 – MayClub
Jazz på Skamling er arrangeret af Museum Kolding og TRIO